Det her med at have hvalpe er for os noget der kræver planlægning.
Vores mål for denne parring har dels været at lave en rigtigt god allround Kleiner, der kan det hele- det andet mål har været at bidrage til racen som helhed.
At finde en hanhund:
Da avl og genetik interessere mig rigtigt meget var det for os en selvfølge at hjælpe med at bibeholde breden af den genetiske variation i Danmark, dvs tilstedeværelsen af genetiske varianter i arvemassen, det er ikke noget alle skal, men der skal “nyt blod” til hvert år for at bibeholde den genetiske variation og undgå at alle hunde er af de samme linjer til sidst. Enten må nogle købe hvalpe fra andre lande eller så må man bruge en hanhund fra udlandet.
At få hvalpe der ikke har den helt samme genetik som majoriteten af de danske hunde vil også gøre det lettere for hvalpekøbere at finde en hanhund i Danmark, hvis de ønsker at lave et kuld hvalpe, og herved har vi hjulpet dem i fremtiden bedst muligt- for der er rigtigt mange fine hanhunde i Danmark, og omvendt er det en hanhund der skal indgå i avlen kan han bruges til mange tæver.
Det svære med en kleiner er at den skal kunne det hele for at nå igennem nåleøjet hos os, og så skal fysikken også være der. Vi er gået meget op i fysikken skal være god- det er Gabbiesnog den ønsker vi at bibeholde, i Tyskland kommer der en udtalelse og så bliver eksteriør og pelslag dømt hver for sig, det skulle være en med V-V dvs excellent- excellent bedømmelse på begge dele.
Hernæst var det VJP, HZP og VGP, anlægstest, avlstest og fuldbrugsprøve, en der har gjort det godt på HZP og så samtidigt også fået førstepremie på VGP, skulle det være- med + i bogen ved overnattningsspor (en god næse der kan koncentrere sig er altid godt). Af dem der var tilbage kiggede vi rigtigt mege på indextallene for stand og førbarhed. Det er de tal vi ønsker er høje hos os for at få en god jagthund til Danske forhold, til sidst sku det være en hanhund med HD A-A, da Gabbie er A-B, dvs I kategori B.
Og så er der hvordan de bor hos deres ejere, vi ville have en hanhund der er en del af familien, og kan med børn, og her fandt vi så Zappes, han bor hos Alinas far og mor- og er rigtig familiehund og leger med børnebørnene, trænes af Alina og går på jagt med både Alina, hendes far og bror.
Og så har han en dejlig on-off knap.
Et minus er at havde første avls sæson var sidste år i 2019- så resultaterne af hans hvalpe har vi ikke set endnu… men vi valgte at satse på at det bliver godt :-)
Gabbies planlæggning:
Gabbie blev vaccineret mod hundesyge, parvevirus og smitsom leverbetændelse ca 3-4 mdr før løbetid- dette for at sikre at hun har maksimal antal antistoffer hun kan føre over til hvalpene- så de i sin tur bliver beskyttet bedst muligt.
Herudover har hun fået Herpes-vaccine da løbetiden startede og skal have igen en uge inden hvalpene kommer. Herpes er en virus der findes blandt hunde, og giver normalt ikke symptomer, men den kan give infertilitet og aborter, og svage eller dødfødte hvalpe- en avler værste mareridt. Derfor vaccinere vi. Fodringsmæssigt så er Gabbie en sådan hund, at selv om det er jagt sæson kan hun holde vægten på light foder- hun kan gå en hel dag i samme tempo og kan enda blive tyk. Det er nemt og billigt, men gør også at vi skal passe på når hun er drægtig med at hun får den næring hun skal have uden at blive tyk, her er et lightfoder ikke godt nok. Hun har fra parring (bør nok starte allerede lidt før løbetid) fået et foder fra Royal Canin der hedder HT-42 (Heat to day 42 in pregnancy). Dette foder er et foder der er afpasset til at tæven skal have de bedste forudsætninger for at lave et sundt kuld hvalpe og stadig ikke tage på, da hvalpene ikke kræver ret meget næring i denne periode.
Gabbie har fungeret rigtigt godt på dette foder, hun er ikke blevet tyk, har fået nok til at hun er ok mæt (hvor meget mæt man nu er når man er drægtig) og ser faktisk rigtigt fin ud her på dag 42.
Motionsmæssigt har hun fået fuld skrue uden at presses, har været med på lidt gåseregulering, med på marken et par gange om ugen og ellers bare været en masse løs så hun har kunnet motionere i eget tempo, farten er gået lidt af men viljen er der stadig. Idag var det stand for hare :-)
Hun blev scannet første gang på dag 23, og herefter er hun scannet hver 5 dag- kun for sjov- men hold op hvor sker der meget der inde- fra det kun er små prikker til man kan se alle 4 hjertekamre på en stor hvalp der ikke engang får plads på skærmen rigtigt
.
Nu ændres foderet og vi begynder at bygge hvalperum så småt…
Comments