top of page
Søg
Pernille

En hvalpefødsel

Gabbie fødte på dag 61. Det var egentligt stille og roligt, aften inden lagde hun sig ind under trappen i Epic's kurv, der ligger hun aldrig så vi vidste der var noget på vej. Jeg gik i seng og kl 4 kom Gabbie op og vækkede mig, nu var veerne begyndt. Hun var ret urolog og kunne ikke rigtigt finde ud af hvor hun ville være, så op i Njord's hule hvor Epic sover, ind i Birk's seng og brække sig, ud og tisser og ned under trappen igen.

Vi havde besluttet at bruge en hvalpegård som fødekasse og så vetbeds i. Det fungerede rigtigt godt og i takt med at hvalpene bliver ældre bliver den bare lavet større.

Kl lidt i 7 gik vandet og Gabbie lagde sig ind i hvalpekassen og fødte en fin lille tæve- skimlet og fik kaldenavnet M. Herefter gik det stille og roligt og efter 4 timer var alle 8 hvalpe født. En vægt på mellem 375 og 490 g- hvilket er meget fint, og en fordelning der sagde 5 tæver (2 skimmede og 3 brun/hvide) og 3 hanner (1 skimlet og 2 brun/hvide). Gabbie klarede det meste selv, jeg var lidt urolig for hun sku gnave for meget af navlestrengen- hun så helst den var helt gnavet ned- så det måtte vi lige snakke om, ellers så gik alt fint.

De tabte sig en anelse første døgn men har siden været støt stigende, på dag 9 havde halvdelen dobblet fødselsvægten og på dag 10 var den første over 1 kg. De første 14 dage har de spist og sovet- og sovet lidt mere, det er ikke mange piv vi har hørt der inde fra.

Hvalpene nærmer sig nu de tre uger og næste skridt hvor de skal til at lege og udvikle sig- og spise fast føde nærmer sig.

125 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

2020

Comments


bottom of page