Hvalpe 2023
Epic nedkom d. 24/1-23 med et stort kuld på 11 hvalpe.
9 hanner og 2 tæver alle er solgt og flyttet ud til deres nye hjem.
Vi har endnu ikke besluttet om Epic skal have et sidste kuld i 2024 eller dette var det sidste, det må tiden vise når vi nærmer os.
Hvalpene
Vi arbejder altid med helheden og går op i sundhed, mentalitet og fysik. Vi laver kun hvalpe når vi selv syntes det giver mening.
Vi kan godt lide at have hvalpe og de vokser op indendøre sammen med os, begynder deres træning og socialisering og er med på en masse turer. De deltager i vores hverdag og bliver vandt til børn, lyde i husholdningen og vildt m.m
Hermed håber vi at vi fra start præger dem til et blivende godt familie og jagthundeliv med alt hvad det indebærer.
Vi stiller krav om en enkelt udstilling og HD-fotografering, til alle hvalpekøbere. Dette for at kunne følge vores avl og hele tiden være med til at forbedre vores avl og racen som helhed.
Derudover så støtter vi gerne alle der vil stille på anlæg og avlstest og div prøver- der kan bruges i evaluering af avlen af kleinerne.
Når vi går så meget op i vores hunde og avlen på jagtegenskaber ønsker vi ikke at sælge til folk der ikke ønsker at udnytte disse egenskaber, gennem enten træning, jagt el. andet hvor hunden bliver brugt.
Er i intresserede af en hvalp så ring eller skriv, eller endnu hellere- kom forbi og besøg os.
Mvh Torben og Pernille
